192 Produkter
Hvordan vælger jeg min propel?
Propellen skal passe til båd størrelsen og dit behov.
Første spørgsmål du skal stille dig selv er, hvilken propel har du i dag og hvad vil du opnå?
- Er du til tilfreds med sejlegenskaberne i dag? eller ønsker du højere tophastighed eller lettere planing ?
- Er du tilfreds med dit brændstofforbrug i dag?
Propellen har et nummer som viser størrelsen og stigningen på propel bladene. (er du tilfreds i dag, finder du blot en propel med samme nummer)
Hvordan ser du om din propel er den rigtige?
Mål omdrejninger ved plant vand og med fuld gas.
- FOR STOR PROPEL: Har du omdrejningstæller i båden, så se om din motor når op på det maximale omdrejningstal, når din motor yder maximalt.(gør den ikke! er din propel for stor!)
- FOR LILLE PROPEL: Får motoren for mange omdrejninger, er din propel for lille og du bør skifte til en større, da du skader motoren.
Hvad skal du ellers overveje:
- Sejler i oftest kun 1- 2 i båden, kan det være en fordel at gå en propel-stigning op, hvis omdrejningstælleren tillader det. (lavere brændstofforbrug og lavere støjniveau)
- Flere end 2 i båden, er det vigtigt at maximalt omdrejningstal ligger på det højst anbefalede for ikke at miste effekt og unødigt presse sin motor ned i omdrejninger.
- Ved vandsport aktiviteter, kræves der optimal ydelse, hvilket fåes ved en 2" reducering af propel stigningen.
Alu eller stål propel:
Alu er blødt og bøjer derfor under acceleration og her mister man energi og fremdrift.
Rustfri stål er stift og holder formen ved acceleration, derfor mister den ikke greb.