Maritimt opslagsværk

Få styr på udtrykkene og produkter med Marinelageret`s maritime opslagsværk! 

Til søs kan der være mange maritime udtryk, vendinger og navne på bådudstyr som man ikke lige har kendskab til, derfor har vi her lavet et maritimt opslagsværk, som kan vejlede dig.

Herunder finder du en alfabetisk rækkefølge over maritime udtryk:

Maritime udtryk med A:

• Abehånd: En kugleformet knob til kastelinen.
• Absorberende klud: Klud der er god til at tørre olie og brændstof op med - Se vores udvalg i absorberende klude her!
• Afdrift: Vinklen mellem den styrede kurs og den sejlede kurs.
• Affugtning: Der opstår hurtigt fugt ombord på båden og her kan du affugte med diverse affugtnings produkter - Se vores udvalg i affugtning af båden her!
• Agten: For tværs en ca. retning i forhold til båden mellem tværs og agter. Låringsvind.
• Agter: Bagude i et skib (modsat forude).
• Agtergaster: De gaster der ordner opgaverne i agterskibet, dvs.bagude i skibet.
• Agterhånd: Være i agterhånd. 1. Bagud med sit arbejde. 2. Stå bagved andre.
• Agterklyds: Agtertrossens klyds - Se vores udvalg i klyds her!
• Agterpeak: Rum/tank i skibets agterende.
• Agterspejl: Skrogets tværgående afslutning agter.
• Agterstag: Kaldes også lænsestag, slørstag eller hækstag. Wire, der går fra mastetop til hækken til støtte for masten.
• Agterstævn: Skibets afslutning agter.
• AIS: AIS er et system til at identificerer og lokalisere både og fartøjer. - Se vores udvalg i AIS sender og modtagere her!
• Amning: Fartøjets dybgående for og agter (Markering for hver decimeter). Se styrlastighed.
• Amningsmærker: Decimetermarkering af dybgående for og agter.
• Anduve: Fra søen nærme sig havn eller sø mærke under land.
• Anker: Bruges til fæstning af båden - Se vores udvalg i anker her!
• Ankerkæde: Er kæden mellem dit anker og båden - Se vores udvalg i ankerkæde her!
• Ankerrulle: Den sørger for at holde den rette vinkel mellem anker og ankerspil, for at det hele glider bedst muligt - Se vores udvalg i ankerruller her!
• Ankerholder: Den holder dit anker på plads - Se vores udvalg i ankerholdere her!
• Ankerlanterne: Bruges så dem der nærmer sig din båd lettere kan afgøre afstanden, da ankerlanternen giver en jævn belysning - Se vores udvalg i ankerlanterner her!
• Ankersvirvel: En ankersvirvel hjælper med at dreje ankeret i den rigtige retning i ankerrullen - Se vores udvalg i ankersvirvel her!
• Ankerbøje: Bøje fastgjort til ankeret, for at vise dettes beliggenhed - Se vores udvalg i ankerbøjer her!
• Ankerklyds: Bovklyds ved siden af stævnen hvorigennem ankerkæden løber.
• Ankerkugle: Sort kugle der om dagen erstatter ankerlanternen - Find din ankerkugle her!
• Ankerspil: Spil til at hive ankeret op med - Se vores udvalg i ankerspil her!
• Aptering: Beboelsesrums placering og indretning om læ.
• Arbejder: Skibet bevæger sig kraftigt i søen.

Maritime udtryk med B:

• Bagbord: Bådens venstre side set fremefter.
• Bak: Halvdæk forude eller løftet fordæk i et større skib.
• Bakke op: At serverer ombord - Se vores udvalg i service her!
• Bakkes ud: Når et spil stikker kæde ud.
• Bakstørn: Opgaven med at tage opvasken og gøre rent.
• Ballast: Tungt materiale, der anbringes dybt i båden for at forhindre krængning.
• Banjen: Opholdsrum og soverum for mandskabet.
• Banke: Større vandområde med ret ens, men ufarlig vanddybde.
• Barre: Lavvandet strømskabt område (eksempelvis Hals Barre).
• Beaufortsskala: Vindstyrketabel med betegnelser fra 0 (vindstille) til 12 (orkan).
• Bedding: Stativ eller vogn der understøtter og bærer skibet, når det er trukket op på land - Se vores udvalg i stativer her!
• Bedstemand: Den mest kvalificerede blandt besætningen. Benævnes normalt med titlen bådsmand.
• Beholdne distance: Distancen over grunden.
• Beholdne fart: Bådens fart over grunden.
• Beholdne kurs: Bådens retning over grunden.
• Beknibe: Tov der (ofte utilsigtet) sidder fast under f.eks. en klampe eller i et skivgat (hul).
• Bermudarig: Højt, trekantet storsejl. Den mest almindelige rig på lystfartøjer.
• Bestik: Regnskab over kurser, distancer og position.
• Bidevind: En båd sejler bidevind, når den ligger så tæt til vinden, som den kan, hvis den med fordel skal arbejde sig til luvart.
• Bimini top: En kalechetop som skærmer for sol og regn- Se vores udvalg i biminitoppe her!
• Bifyr: Fyr i nærheden af et hovedfyret til lettelse af orienteringen i området.
• Bjærge: Et sejl eller et flag bjærges når det hales ned.
  - Redde en person op af vandet.
  - Samle en bøje (eller et tabt anker) op i fartøjet.
  - Redde et skib (en havarist) ved at bugsere det sikkert i havn.
  - Et skib kan bjærge sig godt i søen.
• Bjærgemærs: Redningskrans forbundet med flagstage.
• Blok: Et hjul eller skive indbygget i et "hus" af træ eller jern, hvor tovværk skæres igennem.
• Bolværksmatros: Nedladende om en person, der giver sig ud for at have forstand på skibe og sejlads.
• Bom: Rundholt, hvortil et sejls underlig fastgøres for at holde det udstrakt.
• Bondenat: En hel nats søvn uden at skulle på vagt.
• Bord Planker: Planker der danner skibets beklædning. (skibssiden).
• Borde: Henviser til bådsiden.
• Bordfyldt: Vand til lønningen (eller til essingen i en jolle).
• Bov: Den buede del af skibssiden nærmest stævnen.
• Bovpropel: Se vores udvalg i bovpropeller her!
• Brakvand: Vand med lavt saltindhold (under 2,5 %).
• Brandgods: Udrangeret kassabelt tovværk.
• Breast: Kort fortøjningsline vinkelret på kajen for at holde skibet mod denne.
• Bredde: Ved et steds bredde, forstås buen af en meridian, regnet fra ækvator til bredde parallelt gennem stedet.
• Breddeparallel: En tænkt cirkel om jorden parallelt med ækvator.
• Brækker. Stor sø, der slår ind over båden.
• Brådsø. En sø der brækker ude på det åbne hav (Eller ned over skibet).
• Bugt: En bøjning på et tov.
• Bund: Skroget under vandlinien.
• Bundbrædder: Sammensatte brædder, der danner dørken ("gulvet").
• Bundprop: Prop dybest i bunden af båden, så bundvandet kan løbe ud, når båden er kommet op på land - Se vores udvalg i bundpropper her!
• Bælgen: Den midterste del af skrogets bund og sider.
• Bændsle: Naje to ting sammen ved hjælp af en smækker line. Eksempelvis en kovs i tovværket.
• Bøje: Forankret beholder/tønde. Også flydende sømærke. I havne også anvendt til fortøjning af skibe - Se vores udvalg i bøjer her!
• Bøjereb: Line fæstnet i ankerets kryds. Har en bøje i enden. Bruges til at katte ankeret med - Se vores udvalg i fortøjninger her!
• Bådshage: Stage med krog og spids i den ene ende. Den benyttes som hjælpemiddel til at fiske tovværk op m.m. - Se vores udvalg i bådshager her!
• Bådshagespids: Spidsen på bådshagen - Se vores udvalg på bådshagespidser her!
• Bådshage holder: Tab ikke din bådhage, brug en bådshage holder - Se vores udvalg her!
• Bådspleje: Diverse plejemidler til båden - Se vores udvalg i plejemidler til båden her!
• Bådpresenning: En presenning der beskytter båden imod vind og vejr - Se vores udvalg i bådpresenninger her!
• Båddækken: En kraftigtigere cover til båden, som beskytter imod vind og vejr - Se vores udvalg i båddækken her!
• Bådsmand: Ældre erfaren matros, der er mønstret som arbejdsleder.
• Bådsmandspibe: Fløjte til at dirigere mand- skabet med i marinen. Bruges i dag kun ceremonielt - Se vores udvalg i bådmandspiber her!
• Bådsmandsstol: Sæde med firegrenet hanefod, der ved hjælp af en topjolle i masten kan hejse en reparatør op - Se vores udvalg i bådmandsstole her!
• Båker: Sejladsmærker (ofte anbragt på land) f.eks. til at styre efter eller markere elkabler.

Maritime udtryk med C:

• Cable Clamp: Holder styr på dine fortøjninger - Se vores udvalg i Cable Clamps her!
• Capstan: Spil med lodret spiltromle.
• Casing: Maskinrummets overbygning.
• Cockpit: Bådens opholdsrum uden "loft" over. Mest i lystfartøjer.

Maritime udtryk med D:

• Dagvagten: vagten fra klokken 04 - 08.
• Dam: Vandfyldt fiskeopbevaringsrum i fiskekutter, vandfornyelse sker gennem huller, så fisken holdes i live.
• Danske Havnelods: Beskrivelser af alle danske havne - Se havneguiden her!
• Danske Lods: Den Danske Lods bind I: omfatter oplysninger af almindelig interesse for skibsfarten. Bind II: omfatter beskrivelser af danske farvande.
• David: Lille eller mindre kran. De bjælker (jollebomme), der bærer jollen på hækken kaldes David'er.
• Den blå hylde: Søen. Lægge på den blå hylde: Slang for at smide over bord.
• Den Gamle: Skipperen.
• Deplacement: Vægten af den vandmasse skibet fortrænger (= fartøjets vægt). Måles i ton.
• Det er vel: Vagthavendes svar på enhver melding fra udkig, lodhiver, rorgænger osv.
• Deviation: Kompassets fejlvisning på grund af påvirkninger fra jerndele og elektriske systemer i båden. Deviationens størrelse er afhængig af bådens kurs.
• Deviationstabel: En til båden udarbejdet tabel over deviationen på forskellige kurser. Se også deviation.
• Devierende: Misvisning summen af deviation og misvisning.
• Diametralplan: Det langskibs lodrette plan, der deler båden i to ens halvdele.
• Diopter: Sigteinstrument, der ved brug placeres oven på kompasset eller pejlskiven.
• Dreje bi: Stoppe farten ved at gå op i vinden.
• Drift: Et fartøj er i drift (driver) hvis ankeret ikke kan holde eller fortøjningerne går løs.
• Drivanker: Flydende anker til at holde bådens stævn eller hæk mod vindretningen i stormvejr (udspændt sejldugspose). Se vores udvalg i drivanker her!
• Drivgods: Fællesbetegnelse for alt der ligger og flyder på borde, køjer, dørk eller dæk.
• Dræg: Lille anker med fire faste flige. Bruges til joller og til at fiske tabte ting op med - Se vores udvalg i anker her!
• Drægtighed: Skibets bæreevne (lasteevne).
• Duc d'Albe: En solid konstruktion af svære nedrammede pæle. Bruges til fortøjning/ forhaling (varpning).
• Duve: Skibets bløde bevægelser langskibs (modsat hugning).
• Dual batteri: 
• Dybgang: Afstanden fra vandspejlet og til kølens underkant. Se Stikker.
• Dæk: Skibets vandtætte "loft" op imod det fri - Se vores udvalg i dæksudstyr her!
• Dødsejler: Et dårligt sejlende skib. En overtro om overnaturlige natlige sejlere, der varsler storm og ulykke.
• Dødvande: I en fjord nær land, hvor strømmen helt ophører. Kan også være understrøm, i en anden retning end havets overflade.
• Dønning: Havets bølgebevægelse skabt af vind eller store skibe langt borte.
• Dørk: Skibets gulv om læ, f.eks. i kahyt, cockpit o.l.

Maritime udtryk med E:

• Eftermiddagsvagt: Vagten fra klokken 12 - 16. Ofte slås eftermiddagsvagterne sammen, 12 - 20 under navnet platfod, for at få forløb i vagterne.
• Efterretninger: For Søfarende Udgives ugenligt af Det Kongelige Søkortarkiv. Indeholder aktuelle advarsler samt ændringer til søkort, håndbøger m.v.
• Ekkolod: Elektronisk dybdemåler, der arbejder med lydimpulser - Se vores udvalg i ekkolod her!
• Ende: Generel betegnelse for et stykke tovværk. "Stik mig lige en ende" o. lign.
• Entre: Gå om bord fra en jolle eller fra et andet skib.
• Evert: Fladbundet jagtrigget fartøj med sidesværd.

Maritime udtryk med F:

• Fald: Tovværk eller wire til at hejse sejlet med - Se vores udvalg i fald og skøder her!
• Falde af: Ændre kurs bort fra vinden (modsat luffe [luve] op).
• Faldereb: Store skibe har på skibssiden en flytbar trappe for at lette adgangen fra kaj eller skib.
• Fange en ugle: Når roeren ikke får sit åreblad op af vandet.
• Fangline: Line i jollens for- eller agterende til slæbning eller kortvarig fortøjning - Se vores udvalg i fortøjninger her!
• Fare til søs: Være ansat på et skib.
• Farer: Opbevares. Eksempelvis vandslangen farer i forpeaken.
• Fast: Ordre til at tørne (sætte) eksempelvis et fald fast om en klampe.
• Faste part: Starten på et taljehal.
• Favn: Gammelt dansk mål. 1 favn = 3 alen = 6 fod = 72 tommer = 1,884 meter.
• Fedtsmørekop: Til smøring af f.eks. stævnrør. - Se vores udvalg i smørefedt her!
• Fender: Skibets "stødpuder" der beskytter fribordet mod skamfiling. Plast- eller gummipuder til at anbringe udenpå fribordet for at forhindre skroget i at gnide op ad bolværk eller andet fartøj - Se vores udvalg i fender her!
• Fenderliste: Liste af gummi, plast eller træ, der er ført rundt om båden udenpå fribordet  som regel et lille stykke under skandæklisten (samling af skrog og dæk) - for at hindre båden i at gnide op ad bolværk eller anden båd - Se vores udvalg i fenderlister her!
• Fetalje: Proviant.
• Fire af: Hejse ned eller slække.
• Fisker: Når tovværk (eller et fald, flagline, sejl, anker, ankerkæde ) utilsigtet griber fat i noget.
• Fiskeriårbogen: Udgives hvert år. Indeholder også mange oplysninger, som sejlere og sejlsportsfolk kan have gælde af. (Ophører i 2020)
• Flagspil: Kort flagstang agter - Se vores udvalg i flagspil her!
• Flak: En mindre sandbanke eller grund.
• Flot: Når et skib igen flyder (er let) efter grundstødning.
• Flover: Vinden flover, når styrken aftager. Samme som at løje af.
• Fod: 1 fod = 30,5 cm.(engelsk) eller 1 fod = 31,4 cm. (dansk).
• Foran for tværs: En retning mellem bidevind og halv vind, når det anvendes om vindretning i forhold til sejlbåd. I relation til søvejsregler: Vinklen fra ret forude til tværs (90° om styrbord eller bagbord).
• Forbåke: Skal stå på linie med bagbåken. Markerer en afgrænsning.
• Forhale: At flytte båden fra et sted i havnen til et andet.
• Forhudning: Nogle skibe er beklædt (forhudet med kobberplader udvendigt.
• Forhånd: De søfolk der haler tæt ved blokken. Søfolk der haler i tampen er i agterhånd.
• Formiddagsvagten: Vagten fra klokken 08 - 12.
• Forpeak: Skibets forreste rum. Bruges ofte som stuverum.
• Forstag: Wire fra stævn til mastetop.
• Forsætning: Skibes afdrift på grund af strøm eller vind, forsat fra sin kurs.
• Fortøjningsfjeder: Aflaster din fortøjning, så du undgår skader på båden - Find dem her!
• Fresnéllinse: Lanterneglas med "riller," der bevirker en bedre spredning af lyset.
• Fribord: Skrogsiden over vandlinjen.
• Frisker: Vindstyrken tiltager.
• Frivagt: De besætningsmedlemmer der ikke har vagt.
• Fuldrigger: Skib med råsejl på alle master.
• Førlighed: Tovværks omkreds. Ikke at forveksle med diameteren.
• Første vagt: Vagten fra klokken 20 - 24.

Maritime udtryk med G:

• Galease: Tomastet skib. Forreste mast - stor- masten - højest. Agterste mast hedder mesan- masten.
• Gangway: Landgang fra skib til kaj.
• Gast: Besætningsmedlem.
• Gat: Skibets agterende. Spidsgattet, rundgattet, spejlgattet eller platgattet.
  Åbning i lønningen.
• Gel-coat: En glasfiberbåds yderste lag - Se vores udvalg i pleje til gelcoat her!
• Gilling: Den skrå underside af hækken.
• Gire: Ufrivillige småafvigelser fra kursen på grund af sø, strøm eller vind.
• Gisse: Bedømmelse af afstand eller fart ved øjemål eller på grundlag af erfaring.
• Glas: Tidsangivelse hver halve time med et system af enkelt og dobbeltslag på skibs-
  klokken.
• GPS: Satellitbaseret navigationssystem - Se vores udvalg i GPS navigations system her!
• Gæsteflag: Ved sejlads i andre lande føres det pågældende lands flag i miniature neder styrbords salingshorn - Se vores udvalg i gæsteflag her!
• Gøs: Orlogsfartøjer til kaj eller for anker fører i stævnen et lille flag (gøs) på en gøsstage.
• Gå klar af: (Gå fri af) Kunne passere uden problemer. Eksempelvis pynten, grunden, andet skib eller sømærke.

Maritime udtryk med H:

• Hale hjem: Tage det slække hjem. Eks. Hale i skødet.
• Halekæbe: Åbent klys på lønningen.
• Halløj: Gastens svar når han prajes. Nu mest på skoleskibe.
• Hals: Det forreste nederste hjørne af et sejl.
• Halse: (maritim) Sejle på styrbords halse; vinden (luv) kommer fra styrbord. Bommen er ud til bb (læ). Sejle på bagbords halse; vinden (luv) kommer fra bagbord. Bommen er ud til stb (læ).
• Halvdæk: Det hævede agterste dæk. Kaldes også poop dæk.
• Halvvind: Vinden kommer ind vinkelret på kursen. (Tværs.)
• Hammer: Vandret tømmer der er boltet på bolværket eller kajen.
• Hanefod: Strop til fordeling af træk. Eksempelvis på bådsmandsstolen. Find hanefodsbeslag her!
• Havari: Alvorlig skade på skib forårsaget f.eks. af sammenstød, grundstødning eller brand.
• Havgal: Søsyg.
• Hives hjem: Trækkes hjem. Eksempelvis ankeret.
• Hjerte i wire: Kalv.
• Holde ned på: Styre hen imod.
• Hugge an: Hugge i.
• Hugge i: Eksempelvis karabinhage i et stag. (Det modsatte hedder at hugge ud).
• Hugge: Skibets hårde og hurtige langskibs bevægelser i søen.
• Hundevagt: I Danmark betegnelsen for vag- ten 2400 - 0400.
• Hyre: Job ombord/Ansættelse.Sømandens løn kaldes også hyre.
• Hytte: Lille dækshus.
• Hæk: Bruges nu om alle fartøjers agterste del.
• Hækjolle: Sådan kaldes den lille, robåd der hænger i davider ud over skibets hæk.
• Hæl: Kølens nederste agterste del.
• Hældningsviser: Krængningsmåler. Kilometer.
• Højreskåret: Skrue Skibet går fremad, når skruen går højre om.

Maritime udtryk med I:

• I ballast: Tomt skib uden ladning om bord.
• Idvande: (ilvande) Strøm, der under land løber modsat hovedstrømmen. Opstår ofte på steder med snævringer eller kraftige slyngninger. Under sejlads i modstrøm kan der spares meget i tid eller brændstof ved at udnytte idvandet. Er man i en kap-sejlads, er udnyttelse af idvandet en helt afgørende faktor. Steder hvor idvand og hovedstrøm slår sammen kan der gå nogle svære uberegnelige søer.
• Iling: Hastig vindpust, der skaber små bølger. Forvarsel om tiltagende vind.

Maritime udtryk med J:

• Jagt: Traditionel skibstype med en enkelt udelt mast (kutter).
• Jolle: Lille båd med årer og ofte med sejl. Jolle Tov ført over en blok eller et skivgat. Jomfruer Cirkelformet træskive med tre huller, del af taljelignende anordning til op stramning af vanterne.
• Jomfrurejse: Et skibs første rigtige togt efter søsætningen.
• Jordbær: Rund tovværksfender med kork fyld, eller rund luftfyldt plasticfender - Se vores udvalg i fendere her!

Maritime udtryk med K:

• Kabelarhjul: Hjul eller tromle på ankerspil. Evt. med "udskæringer" der passer til anker - kædens led.
• Kabelartromle: Se Kabelarhjul. Kabellængde 1/10 sømil = 185,2 meter Kabelslået Venstreslået tovværk.
• Kabys: Lukket skibskøkken. Hvis det ikke er et særsklit, aflukket rum, kaldes det for pantry.
• Kabysrygte: Sladder og rygter af upålidelig karakter.
• Kalv: "Hjertet" i fireslået, i flettet tovværk eller wirer.
• Kappe: Hugge over. Afskære. Eksempelvis Kappe en trosse.
• Kapsejse: Kuldsejle, vælte, kæntre.
• Karabinhage: Metalkrog, der holdes lukket af fjedermekanisme - Se vores udvalg i karabinhager her!
• Kardansk: Ophængningsmetode der sikrer, at kompasset (eller komfuret) altid er vandret.
• Kast los: Samme betydning som "lad gå".
• Kasteblok: Blok åben i den ene side så et reb hurtigt kan slås om skiven. Vi bruger den ikke.
• Katamaran: Skib med 2 skrog.
• Kending: Man får kending af land, når landet kan øjnes.
• Kiming: Den synlige grænselinie mellem himmel og hav.
• Kimingen: Overgangen mellem fartøjets sider og bund.
• Kineservagt: Gå to vagter uden afløsning. "Gå vagt om vagt."
• Kink: Utilsigtet tørn (snoning) på tovværk. Vridning af kordelerne ødelægger tovværket.
• Kip: (Fouten) Revnen mellem tovværkets kordeler.
• Kippe: Hilse med flaget.
• Kistebænk: Siddemøbel med indvendig stuveplads under det op klappelige sæde.
• Klampe: Fastskruet metal- eller træstykke, der anvende til fastgørelse af fortøjningstovet, skøder, fald o.l. - Se vores udvalg i klamper her!
• Klare op: Bringe tovværket i orden efter sejl manøvre. Også at rydde op generelt.
• Klinkbygget: Klædningsplankerne er "taglagte" og er nittet (klinket) sammen. Også ganske udbredt ved træbyggeri på landjorden.
• Klipperstævn: Runder "indad" i modsætning til en jagtstævn der runder "udad".
• Klos: Klos op ad = tæt op ad, eksempelvis tæt bidevind eller tæt på et sømærke.
• Klyds: Åbent beslag med to flanger eller et lukket klyds, hvori fortøjningen lægges, når lønningen/skandæklisten er højere end kajen eller det sted, hvortil fortøjningen er fastgjort. - Find alt i klyds og tilbehør her!
• Klædning: Skibssidens planker - bordene danner klædningen.
• Knager: Forlængelsen af skibsrattets egre ud gennem ratkransen.
• Knob: Forskellige "knuder" der bruges til hver sit formål om bord.
• Knob: Hastighedsangivelse. En sømil (1.852 meter) udsejlet på en time kaldes en knob.
• Knæ: Vinkelunderstøtning af træ eller metal. Eks. hvor dæksbjælker samles med bjælkevæger og spanter.
• Koffardiskib: Handelsskib der sejler med fragt og el. passagerer.
• Kofilnagle: Drejet rundstok i naglebænk til fastgørelse af tovværk.
• Kohale: Utaklet tovværkstamp.
• Kontorflag: Firmaflag. (Torm, Mærsk, DFDS, Norden osv.)
• Kordel: De tråde, hvoraf et tov eller wire er snoet.
• Kovs: Galvaniseret jern-, stål-, messing- eller kunststofring, der sættes i tovværkets øjesplejs (eller i sejlets lig )for at skabe et solidt øje. Se vores udvalg i kovs her!
• Koøjer: Vinduer med kraftig metalramme i skibssiden eller dækshuse - Se vores udvalg i koøjer her!
• Krapsø: Mindre bølger med kort afstand mellem bølgetoppene.
• Kravelbygget: Klædningsplankerne danner en glat side og er spigret og boltet på spanterne.
• Kronometer: Nøjagtigt skibsur der følger UTC-tid.
• Krydstørner: 8-talstørner. En klampe belægges med krydstørn.
• Krænge: Vindens pres får skibet til at ligge på skrå.
• Kuldsejle: Kæntre pga. for stor sejlføring.
• Kuling: (stiv, hård, stormende) Vind med hastighed mellem 13 og 24 m/sek.
• Kurs: Beholdne, sejlet eller styret kurs.
• Kuttendækker: Gulvkost til rengøring af dæk og dørk. Find din kost her!
• Kvejl: Et bundt oprullet tovværk. (Man køber tovværk i hele og halve kvejl - ca. 220/110 meter).
• Kvejle op: Rulle tovværk pænt op (altid med solen, ellers kinker det).
• Kædekasse: I denne opbevares ankerkæden under sejlads.
• Kædepiber: Krumme jernrør der leder ankerkæden ned i kædekassen.
• Kædesjækel: Samler og viser ankerkædens længde. For hver ca. 28m (15 favne).
• Køje: Nu fast seng. Tidligere sov man af pladshensyn i hængekøjer. Nu kun i skole- skibe o. l.
• Køjesæk: Sømandens kuffert. Sæk af ravndug, lukkes med et tov eller en lukkesjækkel.
• Kølevand: Søvand, der holder maskinens temperatur konstant og køler udstødningen.
• Kølhale: I gamle dage krængede man skibet for at skrabe, male og reparere skibets bund.
• Kølhales: Barbarisk straf; den skyldige blev fastgjort til et tov, trukket rundt under skibet.
• Kølkiste: Vandtæt trækiste, hvori sænkekølen befinder sig.
• Kølsprængt: Når et fartøjs stævne synker ned og midten hæves, siger man at det er kølsprængt.
• Kølsvin: Kraftigt, langsgående tømmer, der ligger over bundstokkene og er boltet til kølen.
• Kølvandsstribe: Skibet laver et "spor" gennem vandet, hvor bølgerne er ændret.

Maritime udtryk med L:

• Lavablæsning: Fjern gammel bundmaling med lavablæsning - Se hvordan her!
• Lejder: Bådstige eller trappe - Se vores udvalg i bådstiger og platforme her!
• Lig: Kanterne på et sejl. For-, under- og agter lig.
• Livline: Sikkerhedsline - Se vores udvalg i sikkerhedsliner her!
• Lodde: Måle vanddybden ved hjælp af håndlod eller ekkolod - Se vores udvalg i ekkolod her!
• Log: Instrument til måling af bådens fart gennem vandet - Se vores udvalg i navigationsudstyr her!
• Luffe: At ændre kurs nærmere vinden til vindøjet.
• Luv: Luv side er modsat den side, hvor stor- sejlet føres, altså den side, der er tættest til vinden.
• Luvart: Samme som luv.
• Luvgerig: Betegnelse for båd, der drejer op mod vindøjet, når roret slippes.
• Læ: Læ side af en båd er den side, hvor storsejlet føres, altså den side, der vender længst væk fra vinden.
• Lægerig: Betegnelse for en båd, der falder af fra vindretningen, når roret slippes.
• Længde: Ved et steds længde forstås buen af stedets breddeparallel fra 0-meridianen til meridianen gennem stedet.
• Læns: Når en sejlbåd sejler en sådan kurs, at vinden kommer ind fra agter. Nøjagtig ret agter = plat læns.
• Lænse: Sammen som at øse - Se vores udvalg i lænsepumper her!
• Låring: Den del af en båds sider, der er nærmest agterspejlet.

Maritime udtryk med M:

• Mandehul: Åbning i tank, hvorigennem der er adgang.
• Mane: Flytte eks. En trosse for- eller agterefter.
• Mellemdæk: Et eller flere dæk under hoveddækket.
• Misvisning: Vinklen mellem retvisende nord (=geografisk nord) og magnetisk nord.
• Muse: Sikre eksempelvis en sjækkels skruebolt med garn eller lignende, så den ikke går op.

Maritime udtryk med N:

• Nathus: Træ- eller metalcylinder, hvori spritkompasset er anbragt.
• Nok: Yderste del af rundholt, f.eks. på broen.

Maritime udtryk med O:

• Om læ: Samme som under dæk. Rum og kahytter indvendig - Se vores udvalg i om læ produkter!
• Opskud: Den fremdrift, der er i båden efter, at sejlene er holdt op med at trække.
• Overetmærke: Båker, som når de er overet, danner stedlinie.
• Overhaling: Pludselig og hurtig krængning af skibet.

Maritime udtryk med P:

• Padler: En paddel bruges til en kano eller et Supboard - Se vores udvalg i padler her!
• Pagaj: En pagaj bruges i en kajak - Se vores udvalg i pagaj her!
• Pantry: Bådkøkken, når dette ikke er i særligt aflukket rum - Se vores udvalg i pantry produkter her!
• Pariserøje: En ring i sejldugen til fastgørelse af tovværk.
• Pejling: Retning fra iagttageren til den genstand, der pejles.
• Permakote: 2 komponent epoxy til glasklar finish af overflader - Se vores udvalg i permakote her!
• Plane: Båden bliver p.g.a. farten løftet op på vandoverfladen, så vandmodstanden bliver minimal.
• Position: Det sted, hvor båden eller en anden genstand er. Kan udtrykkes ved bredde og længde, eller ved retning og afstand fra et kendt punkt.
• Pulpit: Forpulpit: Krafigt, permanent fastgjort stålgelænder, fastboltet til døkket omkring stævnen. Agterpulpit: Tilsvarende stålgelænder omkring agterenden (kaldes også pushpit) - Se vores udvalg i søgelænder og dele her!
• Pulleret: Beslag til at fastgøre fortøjning - Se vores udvalg i pullert her!
• Pæletræk: Mål for et skibs evne til at øve træk.
• Pøs: Spand. - Se vores udvalg i spande her!

Maritime udtryk med R:

• Radarreflektor: Mangesidet metalgenstand, der reflekterer radarimpulser - Se vores udvalg i radarreflektor her!
• Rank: Om båd, der let krænger (i modsætning til stiv).
• Rebe: Mindske sejl.
• Resin: Et glasklart epoxy produkt til udbedring af knaster og revner - Se vores udvalg i Resin her!
• Rumskøds: Når en sejlbåd sejler en hvilken som helst kurs, som blot ikke er bidevind.
• Rundholt: Mast, bom e.l.

Maritime udtryk med S:

• Salingshorn: Træ- eller metaltværstivere mellem mast og vant for at forbedre afstivningen af masten.
• Scepter: Stålstøtte for søgelænder - Se vores udvalg i søgelænder og dele her!
• Sejlet distance: Den distance, et skib sejler gennem vandet (måles af log).
• Sejllomme: Lange, smalle lommer indsyet i sejlets kappe.
• Sejlpinde: Anbringes i sejllommerne for at få sejlet til at stå roligt med en jævn kurs - Se vores udvalg i sejlpinde her!
• Sejsing: Sejldugsstrimler til at beslå et sejl til bom eller stag - Se vores udvalg i sejsinger her!
• Selvlæns: Vandet kan selv løbe ud, f.eks. fra cockpit.
• Sjækkel: Jernbøjle med skruebolt til samling af kæder, wirer eller tovværk - Se vores udvalg i sjækler her!
• Skamfile: Eksempelvis tovværk slides.
• Skral vind: Når vinden under sejlads ændrer retning mere i stævnvinden skraller.
• Skot: Vægge i skrog.
• Skydekappe: Luge i ruftag over kahyts nedgang.
• Skære op: At styre båden mere op mod vinden (luffe).
• Skøde: Tovværk, der anvendes til at hale og slække i sejlene - Se vores udvalg i skøder her!
• Skødebarm: Det sejlhjørne, der er nærmest skødet.
• Skødeviser: Blok eller øje, hvor skødet går igennem - Se vores udvalg i blokke her!
• Slingregrej: "Ting", der sikrer, at personer eller genstande holdes på plads, når båden arbejder i søen.
• Slække: eller Slæk op Fire ud på tovværket.
• Slør: Når en sejlbåd sejler en sådan kurs, at vinden kommer ind mellem halvvind og læns.
• Splejsning Sammenføjning af to tov- eller wireender ved at stikke kordelerne ind og ud mellem hinanden.
• Sprayhood: Sejldugskaleche over kahytned- gangen. Tager af for røgvand (sprøjt) og giver læ.
• Spring: Dæksplanets kurve set fra siden.
  - Fortøjning fra stævn og agterud samt fra hæk og forud. Anvendes, når båden ligger langs kaj eller anden båd. Herved undgår man, at båden bevæger sig frem og tilbage iforhold til det, den er fortøjet ved.
• Spygat: Vandafløbshuller i skandæksliste og tilsvarende.
• Stag: Stålwire i bådens diamentralplan til af stivning af masten.
• Stikke ud: Slække.
• Stiv: Om båd, når den kraftigt modarbejder krængning (i modsætning til rank).
• Streg: Gammeldags inddeling af kompasset. En streg = 11,25o. Anvendes ved udkiggens angivelse af en retning i forhold til skibet.
• Styrbord: Bådens højre side set fremefter.
• Styrefart: Lige netop fart nok til, at båden lystrer roret.
• Stævnrør: Rør gennem bund, hvori propeller akslen fra motoren roterer.
• Svaber: Langskaftet kost til rengøring af båden.
• Svaj: Når en båd ligger fortøjet til pæl eller anker.
• Svanehals: Beslag, der forbinder mast og bom. Beslaget bevirker, at bommen både kan bevæges til siderne samt op og ned 7/8 rig Rigtype, hvor forstaget går til 7/8-del af masten, regnet nedefra.
• Sømil: 1 sømil = 1 breddeminut = 1.852 meter.
• Søventil: (maritim) "hane" i bådens bund. Disse bør lukkes, når båden ikke benyttes i længere tid - Se vores udvalg i søventiler her!

Maritime udtryk med T:

• Takling: Omvikling af en overskåret tovværksende med garn for at undgå, at tovet løber op.
• Talje: Et system af blokke for at forøge træk- kraften. Et sådant system findes f.eks. ved storsejlsskødehalet.
• Tilrigning: At gøre båden sejlklar.
• Tilsyneladende vind: Som angivet af bådens vindindikator, d.v.s. kombinationen af den virkelige vind og bådens fart. Vinden vil f.eks. på bidevind se ud til at komme mere fra stævnen, end den gør i virkeligheden.
• Tofte: Siddebænk i en båd.
• Tomme: 1 engelsk tomme = 2,54 com. 1 fod = 12 tommer = 0,305 meter.
• Top-coat: En glasfiberbåds inderste lag polyester.
• Topvant: Det vant, der når højest på masten i hver side.
• Tot: At hale så stramt som muligt (udtales "tåt").
• Trimaran: Skib med 3 skrog.
• Tværs: Plan vinkelret på bådens diamentral plan (midterlinie).
• Tørn: At lægge tovværk rundt om en klampe, pullert eller spil.
• Tørne til: Begynde vagten eller arbejdet.

Maritime udtryk med U:

• Underdrejde: Man kan ligge underdrejet i hårdt vejr.
• Underslå: At fastgøre et sejl til en rundholt.
• Undervant: Det nederste vant i hver side. Det går ofte op til omkring salingshornet.

Maritime udtryk med V:

• Vandlinie: Se her hvordan du placerer din vandlinje tape!
• Vandlinetape: Tape der viser hvor vandlinen begynder - Se vores udvalg i vandlinjetape her!
• Vant masteafstivning: Stålwirer på tværs af bådens diamentralplan.
• Vantskrue: Spændeskrue til regulering af vant - Se vores udvalg i vantskruer her!
• Vindøjet: Nøjagtig den retning, hvor vinden kommer fra.

Maritime udtryk med W:

Maritime udtryk med X:

Maritime udtryk med Y:

• Yawl: 2-mastet traditionelt sejlskib.
• Yoghurtbæger: Nedsættende udtale om glasfiberfartøjer.

Maritime udtryk med Z:

• Zinkanode: Modvirker galvanisk tæring af motorens metaldele. Se vores udvalg i zinkanoder her!

Maritime udtryk med Æ:

Maritime udtryk med Ø:

• Øjesplejsning: Fast øje på et reb.Øjebolt Bolt med påsvejset ring til at fastgøre f.eks. en blok.

Maritime udtryk med Å:

• Åregafler: Et beslag der er monteret på båden, som du ligger dine åre i - Se vores udvalg i åregafler her!
• Åremanchetter: En plastik dims til dit åregaffelhul. - Se vores udvalg i åremanchetter her!